|
|
MiscellaneousIkke alt kan sættes i bås ! |
|
|
|
|
|
|
|
|
Indholdsfortegnelse
Her har jeg samlet forskelligt, som ikke nødvendigvis kunne bære en hel side for sig selv.
Jeg har arbejdet en del med Powerpoint, da skærmpræsentationer var en del af den standard pakke af værktøjer,
vi hos Asah Medico A/S lagde vægt på at have klar. 1 - klinisk forklaring. 2 - produktanprisning For at give et par eksempler på, hvad jeg mener, er her to links til sider med Powerpoint præsentationer: A - Skin Resurfacing - En ansigtsløftning, hvor man med laserlys fjerner de yderste lag af huden. © MedArt Asah Medico B - MedArt 450 CO2 laser til behandlingen. © MedArt Asah Medico C - MedArt 456 skanner til behandlingen. © MedArt Asah Medico PS - et eksempel på, at vores videoprojekter også kunne give illustrationer til bl.a. Powerpoint og brochurer. Samt, at vores tyske annonce i en engelsk udgave blev slut-dias i alle Powerpoint præsentationer. |
| Til toppen af siden |
Udstillingsmateriel |
|
Quick-screenEndnu en rigtig stor "rul-ud" stander. 1,1m i bredden og 2,24m i højden.Skal promovere IPMS navnet og vores hjemmeside. Samt vise de mange aspekter af modelbygning. Heriblandt også, at der skal være en vindermodel fra DM i modelbygning, så vi også kan snakke om vores hvert2 årlige konkurrance. Kattekvinden er i sig selv en stor model i skala 1:6, men det klæder bestemt også modelbyggerens kunne at se hende i næsten naturlig størrelse. I dagens anledning lavede vi faktisk 2 skærme i samme bestilling. Den anden kan du se her Det er ideen, at skærmene skal kunne bruges hver for sig, eller sammen. Derfor har design-kravet til begge skærme været det samme. På skærm 2 er det så "The Creature from the Black Lagoon", der er blevet "full-size". Det er så placeret i venstre side. Bruger man skærmene sammen, kan man vælge at holde de 2 store illustrationer sammen på midten og sprede standen ud. Eller man kan vælge at have dem til at flankere standen og samle den sammen. © IPMS Danmark |
|
Undervejs hos Asah Medico A/S gik vi fra gammelt standmateriel til nyt af typen "pop-up". For nysgerrige er her et
link til, hvad det for et system. Det er ganske handy, rammen foldes nemt ud og
printbaner monteres med magnetstænder. Enderne dækkes med velcro stof. Så kan flere rammer bygges sammen til længere
vægge (som vi skal se).
er for noget. |
|
UdstillingsvægEfter et par år skulle vi så på en større udstilling i USA, og havde i den forbindelse brug for endnu en 4-fag stand, så vi i alt kom op på 9 baner. Tiden var kommet til at kassere laservæggen. Nu arbejdede vi med et koncept, der hed "livsstil" og smukke mennesker. På "Young and Single" CD'en fra Digital Vision fandt jeg 2 billeder, der hver kunne passe godt på en 4-fag stand. Fiffet var så at få de 2 billeder (der ikke havde noget med hinanden at gøre) til at hænge sammen på en fornuftig måde. Det blev så til gengæld en af mine "Finest Moments". (Og nu var vi ovre i rent digitale billeder, så snuller og ridser var ikke et problem).Jeg lod billedet gå bare en lille smule ind i fag5 (midterfaget). Nok til, at motivet var genkendeligt i midten, men ikke mere end at det ikke ville ødelægge motivet, hvis man brugte standene hver for sig. Det er, som man kan se, så lidt hår, der kommer ind i fag 5 samt lidt billede. Den del af billedet, som IKKE havde hår, trak jeg så i Photoshop, så den dækkede hele fag5. Med en multiply effekt og udfadning blandede de 2 billeder sig nu pænt over fag5 uden at ødelægge motivet. Selvros er som bekendt velros. Den dag synes jeg, at jeg var lidt kvik. Nu kune det jo også være, at man ikke ville på udstilling med de "Bullit-Points", som standen nu en gang var trykt med. Så i samme arbejdsgang fik vi lavet begge stande som "rene" stande. Så har man valgmuligheden! © MedArt Asah Medico |
|
Quick-screenHos Brovang kan man også få nogle fikse "Quick-screens", som vi så ville bruge som yderlige blikfang på den blå Livstils-stand.Der blev lavet en serie på 6 screens bygget over enten kliniks resultat eller UPS-statements. Som baggrundsbilleder førte vi livsstils-konceptet videre med æstetiske kroppe. For at opnå "politisk korrekthed", blev motiverne varieret med både mænd og kvinder. Baggrundsfarven blev enten blå (firma- og standfarve) eller grøn (produktfarven). For at dette afsnit ikke skal blive alt for langt, så kan du nøjes med at klikke dig ind på de andre motiver her: Screen 2 Screen 3 Screen 4 Screen 5 Screen 6 © MedArt Asah Medico |
|
Quick-screen på ILVOVi arbejdede lidt videre med Quick-screen materialet. Op til en konference ville vi hurtigt have en ny Quick-screen med på vores seneste applikation, laserbehandling af vener.Et hurtigt greb i bunken af materiale gav et par klinisk/økonomiske USP'er (Unique Selling Points). Genbrug af plakat som æstetisk blikfang. 2 still-billeder fra en video som action-dokumentation og 3 Photoshop illustrationer fra en Powerpoint præsen tation til grafisk fremstilling. Slut af med vores tyske annonce (nu med engelsk tekst) og voilá: En ny præsentation på en eftermiddag. Endda overholdende mange af de regler, som vores materiale gerne måtte leve op til: - Noget blikfang og branding af MedArt navnet - Noget klinisk argumentation - Illustrationer, man kunne fortælle ud fra. (man kan faktisk forklare hele indgrebet via de 3 tegninger.) Derudover efterlevede den også det "kliniske designsprog", vi havde indført til en tidligere dermatologisk udstilling: Screen 7 Screen 8 © MedArt Asah Medico |
| Til toppen af siden |
Links til virksomheder, jeg har været ansat i
Jeg har på disse sider refereret til forskellige virksomheder, hvor jeg har haft ansættelse. Belysningsbutik på internettet (web-master) AGEN LYS A/S MedArt (tidligere Asah Medico A/S) Hans Jørgensen Værktøj A/S Louis Poulsen NTP Elektronik A/S (der er blevet delt i 2 firma'er nu om stunder): NTP Systemengineering DK Technologies |
| Til toppen af siden |
Projekt "Absolute Vinyl"
Jeg har lavet det, alle mænd drømmer om. Jeg har omsat alle mine LP'er til CD !!! |
|
Over en periode på 3 måneder indspillede jeg alle mine LP'er til PC. Det var noget med at indarbejde opgaven i mine daglige
opgaver (indrette sig på 10-15 min. intervaller, så jeg kunne nå ind og vende LP'en, uden at f.eks. kartoflerne brændte
på). Så, når tiden var der, at opdele en LP side i separate .wav filer og kompilere dem til MP3. Så igen,
når tiden var til det, at brænde dem på CD, skanne LP cover og sætte en lille bog til hver CD med en indholdsfortegnelse. Projektet fik arbejdsbetegnelsen "Absolute Vinyl", for der gives i forvejen så mange Absolute CD'er, så det syntes jeg, var en passende betegnelse for digitaliseringen af LP samlingen. Det kom der en lille kogebog over hele projektet ud af, som kan ses som PDF her. Skulle du også have lyst til at se et helt hæfte til en Absolute Vinyl, så ligger der en PDF udgave af et hæfte her. © Guano Grafik (og må kopieres af alle, der har energi til at gå i gang med projektet.) |
| Til toppen af siden |
LivsanskuelserLivet har sendt mig mange spændende steder hen. Nogen gange klart ude at det har været et udtalt ønske. Men altid lærerigt. Her er en god portion af de holdninger, der er med til at holde mit fokus her i livet.
Man skal ikke bekymre sig om ting, man ikke kan gøre noget vedDet er vel nok et af de bedste bud, jeg har fået fra et kursus, en anden har gået på.Det er så indlysende, at det næsten gør ondt, og lærer vi det, kan vi næsten skrotte alle andre selvudviklingsteorier. Prøv en gang at høre, hvad folk kan påtage sig af problemer. Og hvor mange, man rent faktisk har mulighed for at påvirke. Så: kan du ikke gøre noget ved det, så glem det ! - Så nemt kan det være ?
Du er den første, der er ansvarligJeg havde en gang en kollega, der formulerede denne tese: "Er der noget du er utilfreds med, er du den første, der er ansvarlig for at gøre noget."!Og det er en "styg" en, for den fratager dig effektivt muligheden for at tørre dit problem af på andre, for "det er deres skyld". Ikke uden at have stillet spørgsmålet: "hvad har jeg gjort"? Hægter du denne tese sammen med "man skal ikke bekymre sig om ting, man ikke kan gøre noget ved", så har du en særdeles effektiv duo til at luge ud i dine problemer. Det fungerer sådan: - Er det nogen, jeg kan gøre noget ved? - Nej, så smid bekymringen vær. JA - går videre til næste punkt. - Hvad vil jeg gøre?. - Intet, så svarer det til, at du ikke kan gøre noget. - Smid bekymringen væk. - Noget. Så beslut dig til en handlingsplan. Sæt den i kraft og glem det så. Og det behøver jo ikke altid betyde, at du SKAL løse problemet. Er du f.eks. utilfreds med en politisk beslutning, kan reaktionen jo være lige fra at sende et læserbrev til BT til at gå aktivt ind i politik for at blive statsminister. Gør noget! - og kom videre.
Du skal arbejde med fremtidens mulighederVi er igen på kursus, hvor jeg fandt følgende fremragende tese.I situationen får du 4 muligheder. Du kan tænke omkring: - fortidens muligheder. - fortidens problemer. - fremtidens problemer. - fremtidens muligheder. Det eneste sted, vi bliver effektive, er når vi fokuserer på fremtidens muligheder. Hvor har du de fleste af dine tanker.?
Hvad er problemet?Prøv en gang imellem at grave dig dybt ned i det spørgsmål. Hvad er rent faktisk problemet?Er du i gang med at blæse en trivialitet op til et problem, eller er det reelt?
Der er altid et valgLige meget hvilke udfordringer, livet giver dig, har du altid et valg.Du kan gøre noget, eller du kan lade være. Alt hvad du foretager dig skal være et bevidst valg fra din side. Vi skal ikke lade os koste rundt i manegen af andre "fordi vi kan ikke gøre andet". Valget og konsekvenserne for vores eget liv er vores egne. Vi skal ikke uddelegere vores liv til andre. Det kan vi faktisk ikke.
Bondeanger er forbudtAlle overvejelser der starter med "havde jeg dog bare...." er spild af tid.Lad være med det. Livet er for kort til spildtid. Du må altid være parat til at tage konsekvensen af de beslutninger, du har taget. Livet kan ikke leves om. Gør det rigtige med det samme. Så fortryder du ikke senere. Et lille eksempel fra det virkelige liv: En morgen efter et skænderi gik jeg i vrede, og familien var ulykkelig. Inden jeg kører hjemmefra vender den så lige: "sker der noget med os i dag, er dette det sidste minde, vi har om hinanden!" Kan jeg leve med det, hvis uheldet er ude". - Jeg besluttede mig så for, at det "pædagogiske" i at markere grænser var vigtigere, så jeg tog chancen. Men var det gået galt, så havde jeg besluttet mig for den yderste konsekvens. Det tror jeg, er det bedste værn mod bondeanger.
Du er den eneste, du kender hele dit livSå du må ikke lade andre blive det vigtigste i dit liv !Ikke at du behøver at være egoistisk. Men at du også sørger for at sætte dig selv på dit livs dagsorden. Alle kommer og går. Til sidst dør de. Fra fødsels til død er du den eneste, du er sikker på at kende hele tiden. Sørg for, at du er en vigtig del af dit liv.
Livet er foranderlighedVi er her i bund og grund alene.Skæbnen spiller med os, og vores liv kan kendes på hovedet på få sekunder. Der er ikke nogen betænkningstid eller forberedelse. Det er virkelig "hokus pokus - nu er det her, nu er det her ikke". Så livet er ikke en rejse mod en stabil platform. Vi bliver født alene, og vi dør alene. For enden af alle bekendtskaber ligger der ensomhed. Brug det faktum aktivt. Gør dig selv den tjenste at kunne være alene. Så kommer du aldrig rigtig på hælene og du kan bedre nyde den tid, hvor du er sammen med nogen. Livet er som et spil ludo. Nogen gange når du langt med dine brikker, nogen gange bliver de slået hjem. Udfordringen består så i, hurtigt at slå en sekser, så de kommer i spil igen. Og livets ludospil er ikke et spørgsmål om at vinde. Det er et spørgsmål om at deltage og nyde spillet, uanset hvor ens brikker er på pladen. Vi er ikke udødeligeVi gemmer det tit for os selv, men en dag dør vi. Vi kommer her med en adgangsbillet i den ene hånd og en returbillet i den anden. Hvornår returbilletten bliver indløst, ved vi ikke. Men den bliver det, det er til gengæld helt sikkert. (og da vi jo ikke skal bekymre os om ting, vi ikke kan gøre noget ved, så betyder det jo i praksis ikke noget, vel ?)Men vi skal leve livet ud fra den viden, at det stopper.
Livet er NUDu skal leve i nu'et.Det er en floskel og indlysende. Og alligevel har vi så svært ved det. Men livet stopper på et sekund. Så gem ikke dine gode oplevelser til senere. Gør det nu. Hver gang du forlader nogen, er det muligvis sidste gang, du ser dem. Gør det, der gør dig glad og tilfreds nu, mens du er her. Når jeg trænger til at blive mindet om det, besøger jeg min kone. Hun blev 41. - Så kan jeg kikke til ham, der ligger ved siden af. Han blev 30. Og så havde jeg en kollega, hvis søn blev 3 mdr. Så er det, at jeg ikke rigtig kan finde et problem ved at blive ældre. Det findes der mennesker, der også kunne have tænkt sig at prøve. Men vi ved ikke, hvor lang turen er. Så tag og nyd den, så længe den varer. Det er nu, det sker. |
| Til toppen af siden |
| Quick Menu |
| Tryksager | Grafik | Frihånd | Annoncer | Video | Misc | Info |
| © Guano Grafik - 2007 |