|
|
GrafikFuld billedbehandling i Photoshop |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg holder bare RIGTIG meget af at lege med billeder i Photoshop og "tegne og male". Jeg har haft fornøjelsen at lave mange for skellige opgaver og kan finde rundt i mange spændende hjørner af Photoshop. |
|
KuvertfyldEn hurtig måde at få budskaber ud på (når nu man alligevel har en farve-laserprinter) er kuvertfyld.De er holdt i A5, så det er nemt at få ned sammen med breve og faktura'er, og de koster så ikke ekstra porto. Klik her for at se forskellige typer af kuvertfyld, © AGEN LYS |
|
Alana drukner i mørketInden IPMS Intro-folderen gik i trykken, blev der taget et kritisk kik på en af illustrationerne. "Alana the hunter" drukner i hendes mørke baggrund. Men hvis man hiver i "levels" forsvinder hun. Hun må fritlægges - men med den baggrund - Suk.Klik på illustrationen for at se en før/efter GIF med resultatet. Klik her for at se en lille Photoshop plance om, hvordan jeg kom til det resultat. © IPMS Danmark |
|
Hårfjerning50x70 cm poster til brug i lægers venteværelse.En mere æstetisk indfaldsvinkel, kombineret med før/efter billeder i ringere omfang. I lighed med konkurrenterne brugte vi også kroppe, der slet ikke havde været udsat for behandling. Det er drømmen om "evig skønhed", der er drivkraften. For at blive politisk korrekt, brugte vi både en mand og en kvinde. Det blå silketæppe er ren computermanipulation via filtre i Photoshop. Den gule baggrund blev gjort lysegrøn for ikke at drukne hårillustrationen, men stadig have hold i konceptet fra de 3 andre plakater. MedArt slogan'et blev sat i guld og hvidt, for at give en mere fornem effekt på den blå baggrund. Vi lavede også en klassisk før/efter poster på hårfjerning. Den kan man evt. se ved at klikke her. © MedArt Asah Medico A/S |
|
En produktpaletteEn komplet produktpalette. - hmm, det kunne være fristende at lave den som en kunstners palette. Så da Fakta havde tilbud på malerudstyr, så købte jeg en palette og et par pensler (der ud over at skulle bruges til lidt maler-hobby) kunne bruges som model.Jeg ville gerne have maler-klatter med struktur, og havnede til sidst med at lave 6 forskellige gips-klatter. De havde den nødvendige struktur, og med en et farvelag ovenpå i Photoshop og en lag-indstilling til "multiply", så kunne jeg frit vælge farve, og samtidig få en 3-dimentionel struktur på farveklatten. En 5-pixel drop-shadow får malerklatten til at "slippe" underlaget. Billederne er taget med et Kodak DC265 digitalt kamera på hjemme på mit skrivebord. Paletten blev faktisk brugt i en annonce, som kan ses på Annonce siden. © MedArt Asah Medico A/S |
|
IPMS Danmark plakat50x70 cm poster udarbejdet til DM i Modelbygning 1999.Forskellige modeller med en udtonet byggebord som baggrund. Det er lykkedes (næsten) at kommme alle aspekter af modelbygning rundt. - Dog savnede jeg et billede af et "rigtigt" skib og et "rigtigt" Sci-Fi motiv. Bemærk at flyene står klart i motivet, selv om de er taget på udstillinger. Jeg lagde motivet i 2 lag i Photoshop med et transparent hvidt lag imellem. Derefter lagde jeg en kurve rundt om motivet, gav den en "feather" og slettede alt omkring modellen. Derefter fadeded den smukt ud i baggrunden, så selve motivet stod klart. Det virker godt. Ikke mange lægger mærke til den lille detalje. Vi brugte plakaten på påtrykt spot-farve til selve hverveplakaten også. (Klik her for at se resultatet.) Det var en ret billig måde, både at få en klub-plakat og en hverveplakat i 4-farvet tryk. © IPMS Danmark |
|
IPMS DM 2011 Danmark plakat"Standard" A3 poster udarbejdet til DM i Modelbygning.50x70cm formatet var lidt stort for de fleste forretninger og som forening kunne IPMS naturligvis ikke trykke en så stor ny plakat til hvert DM. Så vi valgte A3 formatet, som kunne printes på moderne farve-laserprintere for små penge. Der er det ved disse plakater: Jeg kan godt lide at vise mangfoldigheden, og de må ikke være for bloddryppende krigeriske. Ligesom man skal passe lidt på ved for meget fokus på tysk material fra 2. verdenskrig. En anden god regel er, at materialet altid skal indeholde noget dansk materiel. Tidligere års plakater kan du se her: 2001 (Da det nu var år 2001 blev dette DM's plakat naturligvis inspireret af "rumrejsen 2001/Star Trek") 2003 2005 2007 2009 © IPMS Danmark |
|
En konfirmationsindbydelseInspireret af "før/efter" billederne fra mit medicinske arbejde prøvede jeg at lave en illustration, der viser tidens gang. Baby-billedet var kun en lille bitte klat inde i et 9x9 foto, så ved at lægge det i gråtoner og give lidt ekstra konstrast og "sharpen" i Photoshop, fik det alligevel lidt struktur. En bonus var, at det sort/hvide billede kom i ekstra kontrast til farvebilledet med endnu mere fokus på før/nu motivet.Så er det også lidt skægt at se, hvor eens ansigtsfacon'en er, til trods for, at der rent faktisk er 15 år mellem de to billeder. Så er der jo ikke nogen skam i at genbruge gode ideer, så en af mine kolleger bestilte en 60års illustration til hans kones fødselsdag. Her måtte jeg lige gribe til en fritlægning af hende (selv om menneskehår er en utaknemmelig opgave), for hun skulle have en semi-transparent lag hvid mellem sig og baggrunden. Ellers stjal den store vase i fuld farve hele opmærksomheden fra selve illustrationen, som jo var hendes ansigt. "Shareware" |
| Til toppen af siden |
| Quick Menu |
| Tryksager | Grafik | Frihånd | Annoncer | Video | Misc | Info |
| © Guano Grafik - 2009 |