Annoncering


Annoncering i forskellige sammenhænge

Tryksager i enhver tænkelig form og facon En Haj til Photoshop? - Det nærmer sig! Lidt eksempler, som ikke kræver PC (i første omgang) Annoncering i mange forskellige former Lidt Guano Grafik's mulighederne for digital video Projekter, der er svære at sætte i bås Kontakt Guano Grafik

Regelmæssig annoncering er en udfordrende opgave. Her på siden er nogle af de eksempler på, hvad jeg har beskæftiget mig med.

Lancering af nye produktlinier (2)

Unelco var guld-sponsor til "lysets dag", hvilket gav mulighed for en annonce i Lysteknisk Selskabs blad.
Det endte så med lidt kvalificeret genbrug af ideen fra Installations Nyt (som vist nedenfor). Dog med lidt nye billeder og tekst, for komplet genbrug, det ville jeg trods alt ikke lægge navn til. :-)
© Unelco as

Lancering af nye produktlinier

Det måtte gerne se lidt "high-end" ud, så der blev valgt et luftigt lay-out med kasser i en mosaik, der måtte overlappe hinanden og give lidt luft.
© Unelco as

Branding af firmaprofil

Branding af firmanavnet og kerne-kompetancer. Vi skal vise, at vi har viden og produkter til komplette løsninger.
Men derudover skal vi også vise, at vi har alle komponenter til de daglige, små, opgaver.
Den grafiske løsning er derfor en stram del bygget op omkring en genkendelig forretningsprofil og en "kaotisk" kollage-del, der viser mangfoldigheden i produktsortimentet.
© Unelco as

Branding op til messedeltagelse

Branding af firmanavnet op til fagmesse. Der bliver slået på de kerne-kompetancer, der ønskes synliggjort samt vist nogle af de nyheder, der er med på udstilling.
© Unelco as

Branding af mærkevarer

Markedsføring af nogle af de ledende agenturer præsenteret som "en vinderhånd". Her bygget op som den højste hånd, man kan opnå i poker.
lidt "produktionsnoter" for denne annonce:
Kortene er skannet på en Canoscan og stammer fra et kabale-kortsæt i 4,5 x 6,5 cm, og valgt, fordi de har nogle rigtig flotte billedkort. (for AGEN LYS har ikke noget reklamebudget, så man skal lave "stor kunst for meget små (læs:ingen) penge"
For at få nok opløsning, er de skannet i skala 1:1 men i 1200 DPI. Alle kort er skannet i én skanning for at få samme farve. Med lidt fidleri med diverse kurver, så blev de næsten hvide. Enkelte skramme blev udbedret i Photoshop.
De 1200 DPI gjorde, at jeg kunne sætte kortet til de ønskede 300DPI ved at ændre størrelsen i Photoshop uden at "resample". Så tabte jeg ikke kvalitet og havde alligevel en skanning i ca A4 at arbejde med.
Der blev lagt en fritskrabningskurve rundt om hvert kort. På billedkortene blev der lagt en kurve om indersiden af den sort kant.
Skanningen blev behandlet med "rigtig mange" "despeckle filter" for at opbløde rasterne i trykket på kortene.
Et stort hvidt område fra Es'et blev brugt som "pattern" og lagt ud i et lag for sig selv. De 3 kurver fra billedkortene blev brugt til at få de 3 midterfelter fri og med en "opacity" på 75% blev selve billedet douchet ud, samtidig med at kanten stod skarpt. Midten af 10'ren blev markeret med en afmærkning med 40 pix. Feather og fyldt med "pattern" og sat til 75% opacity. Afmærkningen lappede ud over kortets værdi på kanten. Den blev afmærket ved at udvælge spar og 10 med tryllestaven og slette markeringen i opacity lageret. Derefter blev hvert kort gemt som separat fil og der blev påført produkter og firma-logo på hvert kort. Billeder blev monteret i overfladen med en "pillow emboss".
Logo'erne er "stjålet" fra PDF'er og hjemmesider. Alle konturer er afmærket med en kurve. Så kan man ændre størrelsen og bagefter fylde den igen og samtidig beholde en skarp kant.
Alle færdige kort blev gemt som en PSD fil med lag. Samtidig blev en samlet fil kopieret over i annoncefilen og de 5 kort blev justeret ind til samme størrelse.
Derefter blev de roteret på plads og forsynet med en lille drop-shadow, så de fik lidt afstand til hinanden.
© AGEN LYS

1/2 sides kampagne i Arkitekten

Der blev kørt en kampange i 9 af de 15 udgivelser i Arkitekten 2007. 1/2 på højkant i fælles lay-out, så der ville blive genkendelse blandt læserne.
Der blev valgt et lidt luftigt lay-out med 1 hovedoverskrift, plads til et stort billede og et par små/eller tekst.
Samt plads til leverandør-logo'er, så AGEN LYS ville blive kædet sammen med kvalitetleverandører.
© AGEN LYS

Den samlede kampagne kan du se her

Branding af hjemmeside

Denne annonce startede livet som et par screen-dumps fra www.agen.dk. Målet var at fortælle om de forskellige features, der er for brugeren på hjemmesiden.
Så kom er lidt inspiration. Et skråtstillet foto af en fladskærm blev brugt som baggrund for de forskellige skærmbilleder (der blev forvrænget i Photoshop, så de passede på skærmen). For at sikre, at skærmen ikke tog opmærksomheden fra selve hjemmeside-illustrationen, blev skærmen gjort 30% gennemsigtig. De 5 illustrationer blev gjort trinløst mindre, så der kom lidt dynamik ind i "faldet" gennem annoncen.
Af vores 4 "company-colours" endte jeg med, at gul var bedst til budskabet, men det manglede ligesom noget - En "Klikfinger", men den er ikke sådan at tage et screen-dump af.
Så den blev tegnet i Illustrator af små sorte firkanter (det er jo trods alt pixels !)i A4 størrelse og eksporteret til Photoshop som .EPS.
© AGEN LYS

4-farvet annonce; klikfor forstørrelse

Kvalitets-downlights

Hel-sides/4-farvet annonce til Installations-Nyt.I stedet for at nøjes med billige downlights slår vi et slag for kvalitetsdownlights. Cirklerne er tegnet i CorellDraw, eksporteret til Photoshop og efterbehandlet med Extensis bevelfiltre.
Annoncen er så genbrugt som kuvertfyld med gavekort til en speciel kampagnepris på de udvalgte produkter.
© AGEN LYS

For at slå igennem overfor installatører i 2006 blev der gennemført en større kampagne, baseret på et fælles lay-out.
Alle eksemplerne kan du se her

4-farvet annonce; klikfor forstørrelse

"Branding" annonce

Hel-sides/4-farvet annonce til Installations-Nyt. I stedet for en masse slogans gik vi efter en image annonce. Vi mente, at vores leverandør, Hoffmeister, kunne trænge til lidt opmærksomhed, så annoncen skulle blot vise "Hoffmeister" og "AGEN LYS" som det, folk skulle blive fanget af.
Hoffmeister er bl.a. kendt for deres skinnesystemer, så en skinne med en spot i stor størrelse med lidt aggressiv beskæring blev valgt som blikfang. Vores hjemmeside blev sat som indgravering i skinne for at markedsføre vores hjemmeside.
En bjælke af referencebilleder med andre belysninger blev sat på højkant, inkl. vores adresser og tlf.nr. For at lade logo'erne i toppen få plads, fik bjælken en udtoningsmaske fra lige under skinne og så ud mod toppen. Billederne i bjælken blev udvalgt efter motiver, som også danske installatører kunne tænkes at blive part i.
© AGEN LYS

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

IP65 - når det skal være HELT vandtæt

Denne annonce blev også til i løbet af en eftermiddag. Deadline sprang pludselig op i ansigtet på os, og så måtte vi jo finde på noget. Så vi valgt at slå et slag for vores IP65 downlights.
Illustrationen blev fundet i en PDF fil fra leverandøren. Lysstrålen blev lavet i Photoshop og der blev lagt lidt tekst ind.
"Den opmærksomme læser" vil bemærke, at UPS'erne lige akkurat bliver oplyst af lyskeglen og "AGEN LYS" også bliver oplyst oppefra og ned. Samtidig med, at der kastes en korrekt skygge i perspektiv.
© AGEN LYS

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

4-farvet avis-annonce, Boligmagasinet

Annonce i tillægget "Bogligmagasinet", og dermed en bunden opgave, idet avisen havde en pre-defineret matrix, der skulle bruges.
Vi valgte en "image" løsning uden mange slogans, men med firmaet's navne og data i et enkelt sort felt og ellers image-billeder af vores belysning i brug.
© AGEN LYS

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

Anderledes lys til privat-boligen

En hurlig lille opgave lige før lukketid. Et pludseligt tilbud på ledig plads og en deadline til dagen efter. Javist, det er dejligt med "god tid" til opgaverne!
En hurtig brainstorming finder 3 produkter, der er interessante for privatbrugerne og et dyk i producentens marketing-CD fremskaffer et lækkert referancebillede i gode farver. Fuldendes med vores logo og adresser for AGEN LYS. Og vupti, vi når minsanten deadline alligevel.
Så ER hastværk jo lastværk, så først fik jeg besked på, at det var en helsides annonce. Det var det nu ikke, så lige inden tryk måtte annoncen overvejes til det her viste resultat.
Men OK, forarbejdet var jo gjort, så det var mere et spørgsmål om at vælge fra. En helsides udgave så sådan ud, som du kan finde her.
(PS - og så blev det et glimrende kuvert-fyld bagefter).
© AGEN LYS

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

Også til udelys !

Annoncen lige over fik også en efterfølger, for vi havde købt 2 indrykninger.
Da sommeren nærmede sig, så var det betimeligt at gøre lidt opmærksom på, at det også kan pynte med lidt udendørs belysning.
(PS - og så blev det også et glimrende kuvert-fyld bagefter).

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

Komplet produktpalette i farver

Farve-annonce for Asah Medico A/S. Den byggede vi op omkring "den fulde produkt-palette" Vores produkter blev så "presset" ned i malingen med en "pillow-emboss" i Photoshop. En lille "subtil" detalje er, at farven på malingen indikerer laserens bølgelængde, idet laserlys defineres via den farve, lysets bølgelængde har. Feinschmeckere vil også med glæde bemærke sig, at jeg har taget den lidt sværere løsning og ladet farve og laser så ind under penslerne. Hvilket krævede, at man skar en ekstra kopi af penselspidsen ud i et separat lag, som blev lagt øverst. Skyggen fra den nederste pensel kan naturligvis heller ikke blive afbrudt af maling/laser, så her er der tilføjet en ekstra lag med en lille smule sort med en 25 pix. "feather" omkring.
Selve konstruktionen af paletten er beskrevet på Grafik siden.
© MedArt Asah Medico A/S

4-farvet annonce; klik for forstørrelse

Komplet produktpalette i farver - version 2

Vores tyske datterselskab ville også forsøge sig med en farveannonce. Vi tog udgangspunkt i den forrige annonce, men gjorde den mere stilren. Da produkterne ligner hinanden meget, så nøjedes vi med kun en laser og en skannerenhed. Så fik vi mere plads til applikationer og firma-logo. (og lidt luft).
© MedArt Asah Medico A/S

4-farvet annonce, klik for forstørrelse

Annonce til kataloget for Medica 2003

Vi fik pludselig et tilbud om et par billige annoncer i årets messe-katalog. Vi holdt fast i skønhed/livsstilskonceptet og byggede den op med stærk kontrast mellem den mørke baggrund og den stiliserede kvinde og de hvide bogstaver.
Originalbilledet var lidt for meget "porno", så jeg malede brystvorter og behåring over og gav hele motivet lidt "blur" i Photoshop for at give et mere diskret/elegant udtryk. Nok til, at også min kvindelige kollega i salgsafdelingen ville acceptere resultatet.
Før/efter situationen kan du se her
© MedArt Asah Medico A/S

4-farvet annonce, klik for forstørrelse

Helsides farveannonce i Nordic Venerology

Helsides annonce med farve til kant på hele vores produktprogram.
Valget var at lade de kliniske billeder bære interessen og opmærksomheden og nedtone selve laserenheden.
Firma adresse i hjørnet som lille afrivning af siden. for at skabe lidt "hovsa" effekt.
© MedArt Asah Medico A/S

gråtone annonce, klik for forstørrelse

Lille rubrikannonce i gråtoner

Hos Asah Medico A/S bistod vi vores tyske datterselskab med at udarbejde sort/hvide annoncer til tyske fagblade.
Markedsføringsprincippet var enten før/efter kliniske billeder eller "skønhed". Til det brug havde vi indkøbet en CD med royalty-fri billeder med "the body", som vi gjorde flittigt brug af. (Desværre i lighed med andre i branchen, for man ser tit den sammen ryg/krop dukke op i forskellig sammenhæng).
© MedArt Asah Medico A/S

spotfarve annonce, klik for forstørrelse

Fast rubrikannonce

En lille avis-annonce fra Jern & Metal, hvor Hans Jørgensen Værktøj A/S havde en fast annonce hver 14. dag.
En opgave, der lærer een at have en plan for mindst et halvt år frem og lave materialet i god tid. Så bliver avisens annonceafdeling også så glade, når materialet bare kommer, uden at der skal rykkes.
© Hans Jørgensen Værktøj

spotfarve annonce, klik for forstørrelse

Fast rubrikannonce

Det var så sådan, vores annonce-koncept så ud i anden halvår af 1997 hos Hans Jørgensen Værktøj A/S
© Hans Jørgensen Værktøj

spotfarve annonce, klik for forstørrelse

Lille rubrikannonce i hel-sides bredde

Lille annonce fra Hans Jørgensen Værktøj A/S for selfere.
Firma-politikken var, at holde sig til sort/rødt i annoncer.
© Hans Jørgensen Værktøj

spotfarve annonce, klik for forstørrelse

Lille rubrikannonce

Her er princippet omkring det sort/røde ført videre. Jeg fandt en "digital" font til at understrege det digitale budskab.
© Hans Jørgensen Værktøj

Til toppen af siden

Quick Menu
Tryksager Grafik Frihånd Annoncer Video Misc Info
© Guano Grafik - 2009