Frihåndsarbejder


Pen og papir er også værd at arbejde med

Tryksager i enhver tænkelig form og facon En Haj til Photoshop? - Det nærmer sig! Lidt eksempler, som ikke kræver PC (i første omgang) Annoncering i mange forskellige former Lidt Guano Grafik's mulighederne for digital video Projekter, der er svære at sætte i bås Kontakt Guano Grafik

Som alle andre børn tegnede jeg meget som lille. Og som alle andre, glemte jeg det igen. Indtil jeg i 1991 fik PC og kom ind til at arbejde med bl.a. fritidshjemsblad. Da blev det klart, at vi måtte kunne lave vores egne illustrationer (det var før skannere og WWW var opfundet til hvermands-eje!). Så det blev til mange gode afterner foran skærmen med DrawPerfect 1.0 (der ikke engang kunne lave bezier-kurver) og en stak tegneserier til at blive inspireret af.
Næste skridt kom i 1999, hvor jeg gik på aftenskole i maling (for at få lidt mere farveforståelse). Derefter har egen-produktion af malerier også sneget sig ind i hjemmet.

Tuschtegning, digital farvelægning, klik for forstørrelse

Ressource-Man

En kollega skulle lave sit eget firma og havde indkøbt et domain med navnet "ressource.man" (fordi han var en ressourcetilførsel til klienten og desuden en mand). Det vakte jo mindelser om andre superhelte, så i afskedsgave fik han denne hjemmelavede plakat af hans fremtidige rolle i dansk erhvervsliv.
Kompositionen er (selvfølgelig) inspireret af en illustration fra Superman. Så er der lagt en parodieret hoved ind. Og selvfølgelig har Ressource-Man et EURO tegn på sit bælte !

Digital tegning, klik for forstørrelse

The Death Dealer

En dramatisk model bygget over en tegning af Frank Franzetta. Tegnet med "fri-mus" i DrawPerfect omkring 1994 og siden farvelagt i CorellDraw (da DrawPerfect alligevel blev for primitiv. Programmet var ren VGA og kunne kun 16 farver).

Acryl maleri på papir, klik for forstørrelse

Tupilak i acryl

Mit første forsøg med acryl-maling. Motivet er en grønlandsk fedtstensfigur.

Acryl maleri på lærred, klik for forstørrelse

Solnedgang i acryl

Malet med acryl på lærred, 40 x 60 cm.
Hvis du mener at kunne kende motivet igen (?), så er det nok rigtigt. Inspirationen kom fra et af billederne, der kommer sammen med en af Windows-versionerne til baggrund for skrivebordet.

Acryl maleri på lærred, klik for forstørrelse

Sjælebillede

Malet med acryl på lærred
Malet på kursus for "intuitiv maleteknik", hvor opgaven gik på at finde de former og farver, der beskrev ens følelsestilstand netop på det tidspunkt. Så det er altså et billede af min sjæl søndag den 26. oktober 2003.
Vi skulle så forsøge at glemme vores tankemæssige kontrol og ønske om, hvad maleriet skulle ligne og blot følge vores fornemmelser. Til det brug skulle vi så male til musik. Det var en spændende weekend, og der kom virkelig spændende ting frem hos alle kursisterne. Det er første gang, jeg har prøvet at male "frit fra sjælen". Det gik faktisk sådan, at billede voksede frem, som jeg arbejdede med det.
Bare for at sætte historien lidt i relief, så er her hvordan sjælen så ud, da projektet startede. Så et eller andet var da blevet forløst i processen.
Er du nysgærrig efter, hvad sådan en kunst-terapeut er for en størrelse, kan du besøge Marianne her.

Acryl maleri på lærred, klik for forstørrelse

(endnu et) Sjælebillede

Malet med acryl på lærred
Året efter gentog jeg successen med et Intuitivt Kursus.
Nu var min situation ændret radikalt. Jeg havde fået nyt job og kæreste, så der var åbenbart ikke behov for de dramatiske før/efter billeder som året forud. Dette første billede skulle så angiveligt forestille "min mandlige sexualitet" det forår. Jeg vil dog gerne acceptere, hvis du har den opfattelse at: "det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det". Men det blev et ganske udmærket billede. Det har en energi som når man kikker på vand i bevægelse.

Acryl maleri på lærred, klik for forstørrelse

Ultramarine - Warhammer 40.000

Malet med acryl på lærred
Indflyttergave til min største dreng, da han fik egen lejlighed. Som lille havde han spillet en del Warhammer 40.000 og havde en stor Ultramarine hær. Så vi blev enige om at give en "Ultramarine" et forsøg, for han ville gerne have et rigtigt billede til væggen. Det blev så godt, at jeg fik et "Det er da OK", hvilket fra ens eget barn er en stor ros. Maleteknisk var det en spændende opgave at skulle arbejde så meget med blåt, samtidig med, der gerne måtte komme lidt struktur på figuren. Baggrunden blev malet til sidst, og her savnede jeg meget computerens mulighed for at lægge baggrund ind bare på et nyt lag.
Så er det også en social indikator. Når billedet en dag er væk fra væggen, så har han nok fået en kæreste.
Necromancer, acryl på lærred, klik for forstørrelse

Necromancer

Malet med acryl på lærred
Indflyttergave til min mndste dreng, da han fik egen lejlighed. Storebror fik jo (som vi har set) en Ultramarine, og ved den lejlighed aftalte vi, at når tiden kom, så skulle han have en necromancer. Det huskede jeg selvfølgelig (?), så han er også udstyret med "a great conversation piece" på hans væg.
I tilfælde af, at du ikke ved det, så er en Necromancer en ganske uhyggelig fætter, der med sort magi kan mane døde krigere op af jorden til fortsat kamp og andet godt fra "den store tryllebog".

Kolibri, acryl og olie på plade, klik for forstørrelse

Kolibri

Malet med acryl/oliefarve på plade
Det er ikke nemt at finde på, når ens far og mor har guldbryllup, det er ligesom om de HAR alle de ting, de har brug for. Samtidig må det også gerne være en lidt personlig ting. Så jeg endte med en hjemmelavet gave (ligesom da man var helt lille :-)), hvilket i dette tilfælde blev en kolibri på plade i en kombination af acryl til baggrund og oliefarve til kolibrien.
Forlægget var en foto i en clip-art bog.

Tuschtegning, digital farvelægning, klik for forstørrelse

Defy Total Disaster

Lavet efter en meget brugt kopi, en kollega havde med denne illustration. Hvor musen dog gør V-tegn og bliver angrebet af en ørn.
Nu til dags vil musen selvfølgelig lave et fuck-tegn og ørnen var jeg ikke glad for, så den lavede jeg om til en ugle. Mest fordi, den kunne jeg finde inspiration til i en af mine lærebøger! - Hvis den kommer til at virke lidt Disney-agtig, så er det ikke et tilfælde. Forfatteren havde arbejdet som animatør på Disney-studierne.
De 2 dyr er tegnet med med blyant på papir og scannet ind og sat sammen i Photoshop som separate lag. Derefter er omridset trukket op i Photoshop og den oprindelige scanning slettet. Farvelægning som rent Photoshop arbejde med blyant, pensen og spray.
Budskabet i illustrationen er stadig fremragende at tage ved lære af.

Akvarel, klik for forstørrelse

Britains "Swoppet" ridder

Tegnet i frihånd efter model af en legetøjsridder fra 60'erne. Derefter trukket op med akvarelpensel i sort og farvelagt med akvarelfarver. - Især forkortningen af lansen mod beskueren kom til at fungere godt.

PS - Netop de gamle Swoppet riddere har åbenbart en varm plads i os gamle drenges hjerter. En dag på nettet fandt jeg det mest fantastiske site bygget op omkring netop dette legetøj, så hvis du har tiden til det, så er her en mulighed for en tur tilbage til dengang, legetøj godt måtte være kvalitet. Britains Swoppets Knights

Digital illustration, klik for forstørrelse

Fra foto til grafik

Hos Azimuth Design fandt jeg dette foto, som jeg erkender, jeg derefter tyvstjal. Jeg er ret begejstret for Mike James arbejder. Han har en charmerende "uskyldig" måde at være pikant på. Det kunne jeg så godt tænke mig at lave mit eget "maleri" over. I Photoshop tegnede jeg omridset op med stregtegning (et arbejde, hvor man bliver rigtig glad for sin tegneplade !!!. Derefter blev de forskellige områder farvelagt og effekter sprøjtet på med elektronisk spraygun. Opmærksomheden vil jeg gerne henlede til kniplingerne. De står med fast hvid kant, medens stoffet er transparent og mønsteret rent faktisk er gennemsigtigt. Det gav en spændende "lethed" til billedet.

Tuschtegning, digital farvelægning, klik for forstørrelse

Bjørnebanden

Et bestillingsarbejde fra en kollega.
Turen skulle gå til Mallorca, og man ville gerne have lavet en T-shirt til rejseselskabet. Arbejdstitlen skulle være " Bjørnebanden", så motivet skulle være en teddy-bjørn, der drikker øl. Da Teddy jo er på ferie, så fik den også en klassisk bøllehat på hovedet.
Selve tegningen blev tegnet på papir med tusch. Derefter skannet ind og farvelagt i Photoshop. Øllet burde jo boble, så den farve fik et boble-filter med Eye-Candy.

Tuschtegning, digital farvelægning, klik for forstørrelse

A Knight's Tale

Et bestillingsarbejde fra min chef, der engang havde haft en plakat med dette indhold. Historien er, at hvis du glemmer at snakke med de sælgere, der kommer med den nyeste teknologi, så risikerer du at bevæbne dig med forældede våben. Naturligvis en bekvem teori for medarbejdere i en salgsafdeling.
Igen er hver del af tegningen lavet som separate tegninger og streget op i Photoshop, hvor de så er blevet malet.

Til toppen af siden

Quick Menu
Tryksager Grafik Frihånd Annoncer Video Misc Info
© Guano Grafik - 2009